Her i marts kan Torben Larsen fejre sit 10-års jubilæum som programmør i TimePlan Software. Arbejdsopgaverne har skiftet gennem årene, men motivationen har altid været den samme: At bidrage til løsninger, der mindsker kundernes tidsforbrug og sparer dem for penge.

“Det virker lidt surrealistisk, at der allerede er gået 10 år, men ud over det, er det da dejligt at kunne fejre 10 år i TimePlan,” fortæller jubilaren, Torben Larsen.

I marts 2012 søgte Torben stillingen som programmør i TimePlan Software. Han havde netop afsluttet uddannelsen og var derfor klar til at tage arbejdshandskerne på. Efter et par samtaler hos TimePlan Software blev han ansat:

“I starten arbejdede jeg med optimering af eksporter og refusionskørsler. TimePlan var kort forinden min ansættelse blevet lanceret i sin 6. version, og performance for eksporter og refusion var ikke på det ønskede niveau.”

Sådan beskriver Torben selv arbejdsgangen i starten, hvor han også hurtigt blev inspireret af virksomhedens tætte dialog med kunderne:

“Jeg kan godt lide, at kunderne har rig mulighed for at påvirke retningen i TimePlan. Det baseres på de ønsker og behov, en kunde har, og dermed kan de enkelte kunder få (så godt som det nu kan lade sig gøre) skræddersyet løsninger, der matcher deres udfordringer.”

Gør de komplicerede ting i hverdagen nemmere at udføre

De seneste år har Torben primært med TimePlans feriesaldostyring:

“Det har været en ret stor udfordring med de nye danske regler, men ikke mindst også med regler for andre lande. I øjeblikket arbejder jeg med at forbedre afvikling af ferie og feriefri, da de nye regler har medført afvikling af både gammel og ny feriebeholdning på samme tid.”

Udfordring eller ej, så er Torben slet ikke i tvivl om, at arbejdet er til stor gavn for kunderne:

“Jeg håber, at de løsninger, jeg er med til at udvikle og vedligeholde, mindsker tiden, kunderne bruger på administration, hvilket gerne skulle spare dem penge og give mulighed for at bruge tiden på andre gøremål. Det skulle gerne ske gennem løsninger, der gør de komplicerede og komplekse ting i hverdagen nemmere og hurtigere at udføre.”

Én oplevelse træder særligt frem

10 år samme sted betyder også mange oplevelser. Alligevel skal Torbens største oplevelse findes i de seneste års pandemi:

“(..) det har været en af de største oplevelser at se, hvordan hele firmaet formåede, på nærmest ingen tid, at omstille sig fra at gøre næsten alting ”face-to-face” til at klare rigtig meget på distancen. Samtidigt blev der gjort meget for at hjælpe alle de mange kunder, vi har, der blev ramt hårdt af nedlukninger,” forklarer Torben Larsen.  

T for TimePlan og Torben

Med 10-års jubilæum må TimePlan og Torben beskrives som en succeshistorie. Noget af det, der har betydet meget for Torben er, at han gennem årene selv har fået lov til at sætte sit præg på, hvordan løsningerne i TimePlan skal udvikles. 

Han slutter da også med at sige, at han umiddelbart ikke kan se, hvorfor de næste 10 år ikke skulle bruges i firmaet. 

Stort tillykke til Torben Larsen for de første 10 år hos TimePlan Software. 

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Seneste nyheder fra TimePlan Software

Smart måde at håndtere ferie på i TimePlan

Med den nye TimePlan main release i juni, vil du fremover kunne håndtere ferie endnu bedre. TimePlan vil nu automatisk bruge af den ferie, der først er optjent. Dette gør sig gældende for perioden september – december, hvor der er overlappende ferieår.  Sådan får du glæde af den nye feriefunktion: – Opdatér din TimePlan-løsning efter […]

Efter 10 år hos TimePlan Software: Rasmus motiveres af de stærke relationer

Rasmus Vestergaard kan i dag fejre 10-års jubilæum hos TimePlan Software A/S. Han fortæller, at gode kunde- og kollegarelationer har været en stor drivkraft gennem årene.  Rasmus Vestergaard er Seniorkonsulent hos TimePlan Software A/S. Det betyder, at han dagligt håndterer projekter, implementering af nye kunder, support og rådgivning til eksisterende kunder, intern support samt afholdelse […]

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved