Marianne Lolholm Møller er en institution hos TimePlan A/S. I de 10 år hun har arbejdet på hovedkontoret i Aalborg har hun lavet alt lige fra undervisning til telefonsupport og konsulentarbejde.

Nu arbejder hun på TimePlan 7 manualerne, som skal være klar til lanceringen den 7. juli.
– Der sker altid noget nyt med TimePlan. Der er ikke to dage, der er ens, siger Marianne, som bor i Aalborg.
Da hun blev ansat hos TimePlan i 2006, var TimePlan programmet på dansk og engelsk. Nu findes TimePlan i 21 lande på 18 sprog, og medarbejderstaben er tredoblet.
– Noget af det bedste ved at arbejde her i virksomheden er vores firmature til fx Island og Bruxelles, og at besøge kunder i Finland og Sverige. Det har jeg lært meget af, siger Marianne, som bliver fejret onsdag den 1. juni på hovedkontoret i Aalborg efterfulgt af middag på Café Peace. Kollegaen Chien Van Tran fejres også, da han ligeledes har 10 års jubilæum hos TimePlan A/S.

Tillykke med jubilæet, Marianne!

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved