TimePlan Software A/S er den syvende dygtigste IT – virksomhed i Danmark og den fjerde dygtigste indenfor kategorien software. Dette er netop blevet offentliggjort af magasinet Computerworld, som har publiceret sin længe ventede Top 100 liste for 2017.

Sidste år var TimePlan Software nummer 17 på Top 100 hovedlisten og nummer 7 på listen indenfor software. Virksomheden, der har hovedsæde på Vandmanden i Aalborg SV, er således rykket betydeligt op af listen med i alt 10 pladser på den store liste og tre pladser op på softwarelisten.

Kommer ikke af sig selv
– Det er vi naturligvis meget glade for og stolte over, siger Henrik Baasch, CEO og grundlægger af TimePlan Software A/S.

– En sådan placering og fremgang kommer ikke af sig selv. Vi har et utrolig godt team af medarbejdere med den rette faglighed, ihærdighed og engagement. TimePlan programmet giver vores kunder lønbesparelser i dagligdagen samtidig med, at medarbejdertilfredsheden stiger. Medarbejderne, der bruger TimePlan på deres smartphone, får indflydelse på deres egen vagtplan og sikkerhed for, at overenskomster og aftaler bliver overholdt, lyder det fra Henrik Baasch.

25 lande og 16 sprog
TimePlan Software har leveret softwareproduktet TimePlan til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration siden 1995. Virksomhedens kunder inkluderer service- og detailvirksomheder som IKEA, JYSK, Bauhaus og Scandic Hotels, og TimePlan bliver benyttet i 25 lande på 16 sprog. Senest har TimePlan udvidet til to forlystelsesparker i Sydafrika, og virksomheden oplever solid vækst på det europæiske marked.

Kriterier for Top 100 listen
Computerworld kårer hvert år Danmarks dygtigste IT – virksomheder på baggrund af virksomhedernes placering i disciplinerne: Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger, Forrentningsprocent af egenkapitalen, Afkastningsgrad og Vækst i primær drift. Top 100-analysen medtager danske IT – virksomheder med personaleomkostninger på mindst 10 millioner kroner eller en opgivet omsætning på mindst 20 millioner kroner.

Højeste placering hidtil
Computerworld har offentliggjort Top 100 listen over Danmarks dygtigste IT – virksomheder siden 1996 og syvendepladsen er den højeste placering, TimePlan Software A/S endnu har haft. Henrik Baasch og hans team i Aalborg har tidligere høstet anerkendelse som Gazelle virksomhed i Børsen og AAA Guldrating for højeste kreditværdighed.

Se 2017 Computerworld Top 100 listen

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved