Digital signatur funktionen i TimePlan øger tryghedsfølelsen hos medarbejderne og sikkerheden omkring håndtering af følsomt materiale, påpeger Christian Jönsson, CEO for esignatur.

Christian Jönsson, CEO for esignatur, glæder sig over samarbejdet med TimePlan omkring den nye funktion, Digital signatur, der sparer danske virksomheder både tid og penge og øger sikkerheden omkring opbevaring af følsomt materiale.

– I TimePlan kan du nu danne ansættelseskontrakter direkte i programmet og sende dem til Digital signatur med NEM ID via esignatur. Dette gør det nemt og sikkert for administratorer, ledere og medarbejdere at underskrive alle slags dokumenter. Funktionen sparer også virksomheden både tid og lønkroner, siger Christian Jönsson.

Øget tryghed og overblik
Christian Jönsson fremhæver, at Digital signatur processen øger tryghedsfølelse hos medarbejderne, fordi deres personlige data håndteres fortroligt og korrekt. Digital signatur giver også et bedre overblik for administratorer, som kan følge med i, hvem der har underskrevet hvad og hvem de skal sende en påmindelse til. Samtidig er Digital signatur også miljøvenlig, i det funktionen eliminerer unødig brug af papir.

Persondataordningen
Digital signatur er udviklet med henblik på at overholde den nye persondataordning, der træder i kraft i 2018. Christian Jönsson henviser til, at der fremover bliver lagt vægt på, at følsom persondata håndteres og opbevares sikkert på europæisk grund. Der bliver også kigget med kritiske øjne på fx brug af e-mail til fremsendelse af ansættelseskontrakter og opbevaring på ikke-godkendte servere.
– Tidligere kunne man få en bøde på 25.000 kr. for uhensigtsmæssig håndtering af persondata, påpeger Christian Jönsson.
– Nu bliver bøderammen helt op til 20 millioner Euro eller fire procent af virksomhedens globale omsætning.

Webinar om Digital signatur
TimePlan og esignatur har i den forgangne uge afholdt endnu et informativt webinar for eksisterende og kommende brugere af Digital signatur.
Du kan lytte til optagelsen af webinaret her og kontakte esignatur og/eller TimePlan for vejledning om, hvordan du kommer i gang med Digital signatur.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved