Rasmus Vestergaard kan i dag fejre 10-års jubilæum hos TimePlan Software A/S. Han fortæller, at gode kunde- og kollegarelationer har været en stor drivkraft gennem årene. 

Rasmus Vestergaard er Seniorkonsulent hos TimePlan Software A/S. Det betyder, at han dagligt håndterer projekter, implementering af nye kunder, support og rådgivning til eksisterende kunder, intern support samt afholdelse af webinarer, statusmøder og ERFA-møder.

Der er sket meget i løbet af  Rasmus’ første 10 år i virksomheden. Det gælder især TimePlan-løsningen og opgaverne: 

TimePlans kompleksitet har ændret sig i takt med de krav og ønsker, der er kommet fra kunderne og fra markedet. Derfor er det slet ikke det samme, jeg sidder med i dag, som jeg gjorde i starten, da der er mange flere krav til systemet,” fortæller Rasmus.  

Fællesskabet startede med en overhaling

Rasmus’ første officielle arbejdsdag var den 1. juni 2012, men han blev allerede inviteret på en firmatur til Prag weekenden forinden. Det er dog ikke Prags arkitektoniske omgivelser, som gør, at Rasmus husker weekenden her 10 år efter:

Jeg startede jo med at køre fra dem allesammen i gokart i Prag, så vidste de jo med det samme, at jeg aldrig bakker ud”, siger Rasmus med et smil.

Rasmus’ minde fra Prag vidner om det stærke kollegiale sammenhold, som har haft stor betydning for hans arbejdsglæde gennem årene:

“De gode, sjove og omsorgsfulde kollegaer kan man ikke undvære i en travl og udfordrende hverdag (..) Generelt synes jeg, vi er gode til at hygge os og gode til at få oplevelser sammen – med både kollegaer og vores familier.

Mere end bare kunder

De gode relationer er ikke kun forbeholdt kollegaerne, men i særdeleshed også kunderne:

“I hverdagen snakker jeg nærmest mere med kunder end kollegaer, så det betyder også, at jeg har fået et supergodt forhold til dem, jeg er hovedansvarlig for. Vi snakker, hygger og ping-ponger frem og tilbage. Man skaber jo en relation, hvor man ved, hvad deres hund hedder, og hvad de har lavet i weekenden.” 

Rasmus slår dog fast, at dialogen naturligvis altid er rettet mod at hjælpe kunderne med deres TimePlan-løsning: 

Jeg giver dem forhåbentlig en tryghed ved at bruge TimePlan og en viden om, hvad systemet kan, og hvordan de bruger det. TimePlan skal gøre det nemmere at planlægge. Det skal sikre, at deres medarbejdere arbejder efter de regler og overenskomster, der er indgået, og at de får en korrekt løn”, forklarer Rasmus om værdien bag arbejdet og de gode relationer. 

Hvordan er det at kunne fejre 10-års jubilæum?

Rasmus kan nu fejre 10 år i TimePlan Software A/S, hvilket han mener er noget sjovere at fejre end årets næste milepæl:

Ja, det er i hvert fald sjovere end snart at fylde 40 år,” siger Rasmus kækt og følger hurtigt op: “Det er dejligt, at der bliver holdt en fest – det glæder jeg mig til. I dagligdagen gør det ikke nogen forskel, da jeg er omgivet af mange dygtige kollegaer med endnu flere års anciennitet.

I fremtiden har Rasmus planer om at udvikle sig endnu mere på det faglige og personlige plan. Han glæder sig til at kunne bidrage til, at TimePlan kan give endnu mere værdi til eksisterende og nye kunder. 

Stort tillykke til Rasmus Vestergaard for 10 gode år hos TimePlan Software A/S. 

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Seneste nyheder fra TimePlan Software

Smart måde at håndtere ferie på i TimePlan

Med den nye TimePlan main release i juni, vil du fremover kunne håndtere ferie endnu bedre. TimePlan vil nu automatisk bruge af den ferie, der først er optjent. Dette gør sig gældende for perioden september – december, hvor der er overlappende ferieår.  Sådan får du glæde af den nye feriefunktion: – Opdatér din TimePlan-løsning efter […]

Nyt job: Bliv Seniorkonsulent hos TimePlan

Vil du være en del af holdet, der skal fastholde TimePlan som Danmarks førende branchesoftware? Vi søger en dygtig seniorkonsulent til vores Implementering- og Supportafdeling på hovedkontoret i Aalborg SV. Dine primære opgaver vil være at: – Onboarde nye kunder – Implementere TimePlan hos virksomheder og organisationer – Undervise nye brugere – Rådgive omkring arbejdsmarkedsregler […]

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved