Danmarks ældste og største stormagasin, Magasin du Nord har siden 2006 benyttet TimePlan til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration for sine 1.900 ansatte i København, Lyngby, Rødovre, Odense og Aarhus.

“Vi besluttede os for TimePlan, fordi det var det system, vi fandt var det mest brugervenlige. Vi fik mulighed for selv at påvirke udviklingen af systemet, og det havde stor betydning for os,” fortæller Hanne Bjorholm, Personnel & Salary Manager hos Magasin du Nord.

“Det, der er en stor fordel for os, er, at lederne på en nem og hurtig måde hele tiden får de aktuelle data på lønomkostninger direkte i TimePlan. For disse tal bliver de jo holdt op imod i forhold til deres budgetter og det kan de tjekke løbende undervejs,” forklarer Hanne Bjorholm.

Et rigtig godt værktøj

Maria Kai (billedet) er driftansvarlig i Magasin du Nords skoafdeling og det første hun gør, når hun møder ind om morgenen, er at tjekke TimePlan enten på sin mobil, tablet eller computer.

“TimePlan er et rigtig godt værktøj for mig i forhold til at holde styr på, hvem der kommer på arbejde i løbet af dagen og til at planlægge hele dagens drift. Jeg bruger det også om aftenen for at se frem mod næste dag og til at forudse eventuelle problemer med dækning af vagter i travle perioder og hvordan vi kan dække dem ind i god tid,” fortæller Maria Kai.

“Når jeg står med et opkald fra en medarbejder, som beder om ferie, fri eller er syg, så er det skønt at kunne klare det i TimePlan med det samme, i stedet for at sidde og bladre igennem papirer eller skulle slå op i et system, der ikke fungere.”

Maria Kai tilføjer, at medarbejderne i skoafdelingen er også glade for, at de selv kan være med til at bestemme, hvem der kan tage deres vagter, og at de altid kan se, hvem de skal være på arbejde med.

Nemt at overskue omkostninger

Anders Højberg Nielsen er Shop Manager for kosmetik i Magasin du Nord, og han holder styr på timetallet for sine 100 medarbejdere i afdelingen.

“De største fordele ved TimePlan er, at programmet gør det utroligt nemt at overskue sine omkostninger, både på dagsbasis, ugebasis og i hele lønningsperioden. Det er nemt og overskueligt at overholde vores overenskomster,” siger Anders Højbjerg Nielsen.

“Alt efter hvilken overenskomst, medarbejderen har, bliver de gule, hvis de har for få timer, røde hvis de har for mange timer og grønne, hvis deres timeantal passer,” siger han og peger på sin skærm, hvor TimePlan viser de røde, gule og grønne tælleværker.

Medarbejderne får den rigtige løn 

Netop TimePlans styring af de mange overenskomster er en af de vigtigste funktioner for Magasin du Nord.

“Et af vores største ønsker er selvfølgelig, at vores medarbejdere får den rigtige løn. Det er magtpåliggende for os, fordi det er en af de ting, at hvis der går noget galt der, så er det ikke heldigt,” siger Anders Højberg Nielsen.

“Det betyder rigtig meget for medarbejderne, at vi giver dem sikkerhed for, at vi selvfølgelig passer vores job, som vi skal. Med TimePlan har de mulighed for at se og følge op på de ting, vi laver og får tryghed omkring, at de får det korrekte udbetalt, og vi overholder de ting, vi skal.”

  • Få en gratis TimePlan præsentation

© Copyright 2017, TimePlan Software, All Rights Reserved