Nikolaj Bergman er ansvarlig for TimePlan hosting og har netop hjulpet Cowboyland og 3x 34 Transport op i TimePlan skyen.

Flere og flere TimePlan kunder vælger at få deres TimePlan installation hostet i skyen, blandt andre Cowboyland og 3 x 34 transport. Det har systemadministrator Nikolaj Bergmann en forklaring på. 

– Da mange af vores kunder købte TimePlan for fx 10 år siden, var tendensen at alt skulle hostes lokalt. Man ville som virksomhed selv passe på sine ting og brugte ofte en masse ressourcer på det, siger Nikolaj Bergmann fra TimePlans hovedkontor i Aalborg.

Let adgang
– Men i dag tænker mange af vores kunder: Hvad kommer det til at koste mig løbende? Det er ikke længere så vigtigt for dem selv at hoste og eje alt omkring en installation – bare de let kan få fat i det.
Og det kan TimePlans kunder, når de vælger at hoste deres TimePlan løsning hos Nikolaj. Han nævner, at han for nyligt har hjulpet både Cowboyland i Aalborg og 3 x 34 Transport med at komme op i TimePlan skyen.
Nikolaj observerer også, at der er en generel tendens på markedet til at leje software fremfor at købe det, fx. med Spotify, Netflix, Adobe og computerspil. Eller at man som virksomhed køber et software, hvilken størsteparten af TimePlans kunder fortsat gør, og så får det hostet i skyen.

Dobbelt sikkerhed
– Når man hoster TimePlan her hos os, så skal man ikke selv ud at investere i det hardware og software, der kræves, fx. en SQL server. Man skal heller ikke selv vedligeholde miljøet og man slipper for at bruge tid og kræfter på opdateringer. Man får som kunde også dobbelt sikkerhed, fordi vi har to identiske servere, der sikrer dobbelt back up af alle data, siger Nikolaj.
Han fremhæver, at TimePlan Software også overholder den nye persondataforordning, så kunderne slipper for bekymringer om datasikkerhed, dataopbevaring, osv. Han går nu et travlt år i møde med flere nye “beboere” i TimePlan skyen.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved