Vil du være med til at løfte TimePlans grafiske udtryk og digitale tilstedeværelse til nye højder?

Er du en skarp grafiker og kan du tænke kreativt i digital markedsføring og lead-genererende kampagner?

Vi søger en kompetent Marketing Manager med ansvar for visuel identitet og digital markedsføring af vores egen softwareløsning TimePlan, der samtidig kan være hands-on.

Som Marketing Manager får du ansvaret for TimePlans visuelle udtryk både på vores website og i den øvrige digitale markedsføring. Dit fokus vil være at skabe kendskab til TimePlan, generere leads, understøtte salg, styrke vores brand og hjælpe med at bygge kundeloyalitet.

Du bliver en del af et passioneret og engageret team af medarbejdere på vores hovedkontor i Aalborg SV. Mange af os har arbejdet med TimePlan i adskillige år og ikke to dage er ens.

TimePlan er en innovativ softwareløsning til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR-administration. Førende detail- og servicevirksomheder benytter TimePlan i over 25 lande.

Dine arbejdsområder vil være:

– Lægge strategien for marketingkampagner i samspil med ledelse, salgsafdeling og tekstforfatter, herunder fokus på personaer, kunderejse, indarbejdelse af tone of voice, m.m.
– Videreudvikle TimePlans visuelle identitet og grafiske udtryk med afsæt i nuværende brandguide
– Redesigne og løfte den visuelle del af TimePlans website i samspil med content fra tekstforfatter
– Etablere en billedbank af grafik og billeder til brug på web, online, i trykte materialer, præsentationer, m.m.
– Designe og implementere et iøjefaldende og konsekvent grafisk udtryk på billeder og grafik til sociale medier, e-mailmarketing, kampager, m.m.
– Tage billeder til SoMe opslag, blogposts, m.m. (indhold varetages af tekstforfatter)
– Lave landingpages, designe annoncer og andre kreative opgaver i forbindelse med webinarere, kampagner, m.m.
– Opdatere og vedligeholde grafik og indhold på website (i samspil med tekstforfatter)
– Overvåge GoogleAnalytics, GoogleAdwords og opdatere marketing dashboard
– Overvåge SEO og link-building (outsourcet til bureau)
– Varetage andre forefaldende opgaver (udsendelse af releasemails, nyhedsbreve, skabeloner til PP, grafik til tryksager, m.m.)

Vi forestiller os at du:

– Er uddannet inden for grafisk design, visuel kommunikation, digital markedsføring, el.lign.
– Har en solid forståelse af strategisk marketing
– Har erfaring med online markedsføring, lead-generende kampagner, m.m.
– Har et skarpt grafisk øje, kan tage fængende billeder og vælge iøjefaldende illustrationer
– Behersker Adobe Photoshop, Indesign og/eller andre relevante grafiske redskaber
– Har erfaring med at arbejde i WordPress eller andre CMS systemer
– Har kendskab til GoogleAnalytics, GoogleAdwords og SEO
– Kan basis videoredigering (ikke et krav)
– Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Som person er du:

– Kreativ, positiv og engageret
– God til at planlægge, overholde deadlines og få afsluttet opgaver
– Vant til at holde flere bolde i luften på én gang
– Dygtig til at arbejde selvstændigt og samarbejde med leder, salgsafdeling, tekstforfatter og øvrige kollegaer
– Service-mindet og dedikeret

Vi tilbyder dig:

– Meningsfulde og udfordrende opgaver, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt
– Mulighed for sparring med kompetente og erfarne kolleger
– Et fantastisk kollegialt sammenhold med familievenlige, sociale arrangementer
– En dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor du selv kan præge dine rammer
– Fast ansættelsesforhold på fuld tid på vores hovedkontor i Aalborg SV
– Ansættelse i et velkonsolideret softwarefirma med AAA platinrating og mere end 25 års erfaring.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved