Ledelsen bag TimePlan Software

Henrik Baasch
Grundlægger og CEO

Finn Harsfort
Udviklingschef  / CTO

Lilian Jensen
Afdelingsleder Implementering og Support

Kieran Ambrose
International Manager

Henrik Baasch
Grundlægger og CEO

 

Henrik Baasch er ansvarlig for TimePlan Softwares daglige drift og ledelse. Han grundlagde virksomheden i 1995 og lancerede den første version af TimePlan i samarbejde med HK, Dansk Erhverv (dengang Dansk Handel og Service) og førende detailvirksomheder.

Målet dengang var at skabe et softwareprodukt, der kunne gøre vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration let, effektivt, præcist og i overensstemmelse med overenskomster. Dette er fortsat Henriks og TimePlan Softwares mål i dag.

Sammen med sit hold af kompetente medarbejdere har Henrik ført TimePlan Software til en position som markedsleder med forhandlere i syv lande og kunder i 25 lande.

Han har gennem alle årene arbejdet tæt sammen med TimePlans kunder om programmets udvikling og været lydhør overfor deres ønsker og behov.

Henrik er uddannet fra Københavns Handelsbank og har tidligere arbejdet som sælger, afdelingsleder og direktør i private virksomheder. Inden han startede TimePlan Software, sluttede han sit virke som direktør i Foster Scandia Group.

Finn Harsfort
Udviklingschef / CTO

Finn Harsfort er ansvarlig for den daglige udvikling og vedligeholdelse af TimePlan. Sammen med sit team af systemudviklere på kontoret i Aalborg, sørger Finn for, at TimePlan er opdateret og imødekommer kundernes behov.

Udviklingsafdelingen sikrer også, at TimePlan overholder de nyeste arbejdsmarkedsregler og overenskomster i 25 lande, og at programmet forbliver det førende software indenfor vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration.

Finn har 25 års erfaring indenfor IT og softwareudvikling i Danmark, Belgien og England. Han har tidligere varetaget betydelige roller både som udvikler, teknisk lead, software arkitekt, produktchef, projektleder, afdelingsleder samt virksomhedsleder for blandt andet Algorhyme A/S.

Finn er uddannet civilingeniør i systemkonstruktion fra Aalborg Universitet med speciale i proceskontrol.

Lilian Jensen
Afdelingsleder
Implementering og support

Lilian Jensen er hjertet i TimePlan Softwares implementerings- og supportafdeling. Har du som kunde et spørgsmål eller ønske til TimePlan, finder Lilian og hendes team svaret.

Når en ny kunde vælger TimePlan til vagtplanlægning og tidsregistrering, sørger Lilian og hendes team af konsulenter for, at TimePlan bliver sat korrekt op og at de relevante medarbejdere bliver uddannet i programmets mange funktioner.

Lilian er også ansvarlig for TimePlan Softwares supportafdeling, hvor kompetente supportere sidder klar ved telefonerne og tasterne, når TimePlans kunder har spørgsmål til programmet.

Tidligere har Lilian været planlægningskoordinator og konsulent hos Telenor.

Kieran Ambrose
International Manager

Kieran Ambrose står i spidsen for TimePlan Softwares internationale team og ekspansion til nye markeder og lande. Han er altid på jagt efter nye muligheder for at hjælpe TimePlans kunder med at spare arbejdstid og lønkroner på tværs af landegrænser.

Kieran er ansvarlig for salgsaktiviteter hos TimePlan Softwares egne selskaber i Finland, Tyskland og England samt hos TimePlan Softwares forhandlere i Norge, Sverige og Singapore. Kieran varetager også alle nye forespørgsler fra lande, hvor TimePlan Software endnu ikke har en repræsentation.

Før han kom til TimePlan Software, var Kieran blandt andet direktør i Ciberbit A/S (VISA / Mastercard processing) og international salgsdirektør hos Lyreco i Skandinavien.

Kieran har 20 års erfaring med salgsarbejde og ledelse og en bachelor i International Business fra London Business School.

Få en gratis TimePlan præsentation

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Virksomheder i 25 lande anvender TimePlan

 © Copyright 1995 - 2018, TimePlan Software, All Rights Reserved