Per Kafka Thygesen er teamleader for TimePlans releaseteam, der frigiver en ny version af TimePlan hver sjette uge – blandt andet i denne uge.

I denne uge bliver TimePlan endnu bedre. Per Kafka Thygesen og hans releaseteam frigiver nemlig en ny version af softwaret for vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration. Det gør de hver sjette uge som en del af den løbende opdatering og kvalitetssikring af TimePlan.

– Vi er jo til for vores kunder, så det er deres ønsker og input, vi retter os efter, siger Per Kafka Thygesen.
Han har blandt andet arbejdet på opdateringer af overenskomster for en finsk kunde og andre mere kundespecifikke funktioner i TimePlan.
– En ny version indeholder ofte både kundespecifikke projekter og genereller rettelser af og forbedringer til programmet, forklarer Per Kafka Thygesen.

Konstant forbedret
TimePlan bliver i følge Per Kafka Thygesen konstant forbedret – ofte på daglig basis. Fordelen ved at lave en seks-ugers releaseperiode er, at så kan kunderne se frem til en præcis dato for frigivelsen af en funktion eller forbedring. Det giver også Per og hans team den nødvendige tid til at teste alle aspekter, inden en ny funktionalitet eller forbedring frigives.
– Er der noget presserende eller en decideret fejl, så retter vi det naturligvis hurtigst muligt. Men TimePlan er et bredt favnende og komplekst system, der løser afgørende opgaver inden for vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration. Derfor er vi omhyggelige med at teste nye versioner, så de kører stabilt for vores kunder, siger Per Kafka Thygesen.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved