Da Karen Andresen blev CEO for Rush Danmark, indførte hun TimePlan fra start, fordi online tidsregistrering er et essentielt værktøj til at holde styr på trampolinparkens 60 medarbejderne. Under TimePlan Softwares besøg hos Rush i Aarhus fik vi en opvisning på trampolinerne og historien om, hvordan TimePlan hjælper Karen Andresen og hendes team i de forskellige afdelinger.

Det er en blæsende formiddag på Søren Nymarks Vej syd for Aarhus. TimePlan Softwares udsendte to-mands kameracrew står foran en lagerbygning med et blåt og rødt “Rush” skilt henover indgangspartiet. Vi filmer fluks skiltet i tilfælde af, at vi får brug for det til den kundecasevideo, vi er her for at optage.

I receptionsområdet bliver vi mødt af to smilende unge kvinder, et cafeområde og 1.700 m2 sammenhængende trampoliner i blå, rød, grøn og pink.

Rush Danmarks CEO Karen Andresen og operations manager Maria Diedrichsen er iklædt farverigt lycratøj, opsat hår og sportssko. De viser os rundt i hallerne med trælofter og forlystelser, og fortæller, hvordan Rush bruger vagtplansmodulet i TimePlan til at planlægge hvilke medarbejdere, der skal på arbejde i receptionen, på banerne, i cafeen og i festafdelingen.

Mange penge at spare

TimePlan var blandt de første værktøjer, Karen Andresen hev ind, da hun blev ansat som CEO for Rush Danmark forud for åbningen i 2016. Hun kendte til TimePlans moduler indenfor vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration fra sit tidligere job i Salling og kunne ikke forestille sig at gå i luften med Rush uden TimePlan.

“For mig er det vigtigt, at vi har et online tidsregistreringssystem, fordi vi er 60 medarbejdere og det er rigtig mange at holde styr på – både i forhold til personlige oplysninger, men også i forhold til tidsregistrering,” siger Karen Andresen.

“Der er rigtig mange penge at spare, når vagtplanlægningen og tidsregistreringen bliver lavet rigtigt.”

Nemt for både medarbejdere og ledelse

“TimePlan er utrolig nemt at tilgå både for medarbejdere og ledelse,” siger Maria Diedrichsen og viser os de sign-in terminaler, hvor medarbejderne stempler ind og ud af deres vagter. TimePlan registrerer nøjagtige komme- og gå tider og samler hermed data til lønkørsel sidst på måneden. TimePlan tager også højde for alle overenskomster og relevante tillæg for aften- og weekendarbejde.

“TimePlan gør det hele meget nemt for vores løndame,” siger Maria Diedrichsen.

Vagtplan på mobiler og tablets

“Vores medarbejdere kan se deres vagtplan i TimePlans Web App på deres mobiltelefoner og tablets, uanset hvor de er,” forklarer Karen Andresen, da vi interviewer hende foran kameraet ved en af de største trampoliner.

“Medarbejderne bruger også TimePlan til at frigive deres timer, hvis de vil af med en vagt, og til at se, hvem de skal på arbejde med nu på lørdag. De kan også følge med i, hvor mange timer de har og byde ind på ledige vagter,” tilføjer Karen Andresen, inden hun og Maria Diedrichsen springer ud på trampolinerne for at dyste i disciplinerne “mega høje spring” og “vælt din modstander med et blødt våben”.

Se Karen og Marias kunstneriske spring i videoen om Rush.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved