TimePlan Software A/S i Aalborg søger en dygtig supportmedarbejder til vores faste supportteam. Din primære opgave vil være at servicere nye og eksisterende kunder, der anvender vores eget softwareprodukt, TimePlan, til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR administration.

TimePlan supporten foregår online og telefonisk og er kun til vores kunders superbrugere i TimePlan. Det betyder, at det altid er relevante supportspørgsmål, du modtager, og at du hurtigt får opbygget et kendskab til “dine kunder”. Supporten er åben i dagtimerne i hverdagene.

TimePlan har været på markedet i mere end 20 år og for mange af vores kunder er programmet et helt essentielt værktøj i dagligdagen. Det er derfor afgørende, at supportteamet yder optimal service til vores kunder og undgår unødig ventetid.

Dine arbejdsområder vil være at:

  • Yde telefonisk og online applikationssupport til vores kunder fra TimePlan Softwares hovedkontor i Aalborg.
  • Deltage i test af TimePlan.
  • Udarbejde dokumentations- og informationsmaterialer.


Vi forestiller os at du:

  • Er udadvendt og god til at kommunikere med kunder og dine kollegaer.
  • Kan lide at telefonen ringer og at yde support.
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner.
  • Kan arbejde selvstændigt og overholde deadlines.
  • Er energisk og engageret i dit arbejde.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har erfaring med og/eller uddannelse indenfor support, IT support, kundeservice, el.lign.
  • Kendskab til de nordiske sprog vil være en fordel.
  • Kendskab til tysk eller hollandsk kommunikation kan være en fordel.
  • Praktisk kendskab til arbejdstidsplaner, tidsregistrering og lønsystemer vil være en fordel.
  • Praktisk kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen og ansættelsesret kan være en fordel.


Vi tilbyder dig:

  • Meningsfulde og udfordrende opgaver, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Mulighed for sparring med kompetente og erfarne kolleger.
  • Et fantastisk kollegialt sammenhold med familievenlige, sociale arrangementer.
  • En dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor du selv kan præge dine rammer og din fremtid.
  • Fast ansættelsesforhold på fuld tid på vores hovedkontor i Aalborg SV.
  • Ansættelse i et velkonsolideret softwarefirma med AAA Guldrating og mere end 20 års erfaring.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til konsulent Louise Rønn på tlf. 29 25 33 88 eller Lilian Jensen på tlf. 98 40 20 20.

Er du interesseret i stillingen, så send straks din ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du passer ind i rollen som supportmedarbejder i TimePlan.
Send ansøgning med CV og relevante bilag.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved