TimePlan Software har i samarbejde med keramiker Lena Brammer Klokmose udviklet virksomhedens maskot Tidsalfen. Disse mytiske figurer i raku-brændt keramik har siden 2012 rejst til kunders kontorer som gave til jubilæer, til medarbejderes skriveborde som velkomst og til andre venner af huset.

Nu i 2020 har tidsalferne fundet vej ind i jubilæumsbogen “Respekt for din tid – 25 år med TimePlan.”

“Kis Flindt fra TimePlan Software opdagede en af mine alfer på Gammeltorv i Aalborg. En dag tog hun Henrik (Baasch, grundlægger og bestyrelsesformand for TimePlan Software A/S) med forbi mit værksted i Brønderslev og så ramte de her alfer noget i dem begge,” fortæller Lena Brammer Klokmose, keramikeren bag tidsalferne.

“Kis havde nogle ideer til farverne og urskiven i midten, som skaber en genkendelighed og en forbindelse til Time- Plan-brandet Jeg foreslog, at tiderne på hatten og maven af alferne skulle være forskellige for at signalere at tiden går og er foranderlig,” siger Lena Brammer Klokmose.

Flot gave

Hver tidsalf er unik og nummeret, og der bliver ført logbog over, hvor de rejser hen. Foreløbigt er 143 tidsalfer rejst ud fra TimePlan Software kontoret i Aalborg siden 2012.

“Vores ønsker har været at skabe en helt særlig repræsentationsgave, som er mere spændende end en flaske vin. Den skulle være så flot, at modtageren og dennes familie ville have lyst til at have tidsalfen stående fremme,” siger Kis Flindt, tidligere økonomichef hos TimePlan Software.

Tanke og umage

Tidsalfen minder modtageren om, at tiden skal bruges fornuftig, og at den ikke kan spares op. Hver tidsalf har et lille kort vedhæftet, som forklarer tankerne bag projektet.

“Der ligger rigtig meget arbejde, tanke og umage bag tidsalferne. Det har været et fantastisk projekt at lave sammen med Kis og Henrik,” lyder det fra Lena Brammer Klokmose, som fortsat skaber flere tidsalfer til TimePlan-familien, efterhånden som de andre rejser ud.

Lær mere om tidsalfernes rejse og andre historier om TimePlan i vores jubilæumsbog “Respekt for din tid – 25 år med TimePlan.”

Deltag i TimePlans 25 års jubilæumsreception den 25. september 2020 på vores hovedkontor i Aalborg.

Lena Brammer tidsalf TimePlan

Lena Brammer Klokmose med tidsalferne i værkstedet i Brønderslev.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved