– I dag er en historisk dag for TimePlan, siger Henrik Baasch, CEO for TimePlan A/S.
– Med lanceringen af TimePlan 7 springer vi et skridt foran vores konkurrenter og flytter os flere milepæle. Det skylder vi vores kunder og det marked, vi opererer i.

Frigivelsen af TimePlan er ikke blot en opdatering. Versionen medfører store og drastiske effektiviseringstiltag, især når det kommer til Autoplan og den nye TimePlan Web App.
– Autoplan er en helt ny måde at lave planer på. Der er en tendens hos vores kunder til at fjerne vagtplanlægningen fra den enkelte butik og lægge funktionen centralt hos et hovedkontor. Med Autoplan giver vi vores kunder det værktøj, der gør, at de kan lægge vagtplaner centralt hurtigst muligt. Vi lader maskinen overholde spillereglerne.

TimePlan Web App
Henrik Baasch fremhæver også den nye TimePlan Web App og det nye beskedsystem, som kan bruges på alle platforme, smartphones, tablets og Pc’er.
– Vi giver vores kunder muligheden for at have TimePlan med hvor som helst, når som helst og kommunikere indbyrdes, direkte i beskedsystemet. Hermed flytter vi os flere milepæle, siger Henrik Baasch, som også ser frem til at se hvordan TimePlan 7 hjælper TimePlans brugere spare arbejdstid og lønkroner.
TimePlan har været det førende softwareprodukt til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration siden 1995. TimePlan A/S servicerer i dag mere end 400 kunder i 21 lande.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved