“Vi sparer mange kroner i administration ved at have et system, der går 360 grader rundt. Vagtplaner, ansættelser, timer og lønkørsel er følsomme emner, og det holder TimePlan og ProLøn styr på.”

Sådan lyder det fra Michael B. Nielsen, en af de to direktører for Djurs Sommerland i Nimtofte. Han overtog Nordens største sommerland sammen med sin bror Henrik efter deres far i 1996, og dengang blev alle vagtplaner for de cirka 200 medarbejdere lavet i Excel-regneark.

“Det kunne vi ikke styre. Vi havde brug for et visuelt billede af hvem, der var på arbejde, og hvad det kostede,” fortæller Michael B. Nielsen.

Designet efter vores behov

I 2001 valgte Djurs Sommerland vagtplanlægningssystemet TimePlan, og i samme moment kom ProLøn på banen. Lønsystemet skulle matche TimePlans opbygning med opdeling på afdelinger, og der skulle være direkte integration, så man fra start kun havde én database.

“Jeg oplevede stor fleksibilitet og høj service fra både TimePlan og ProLøn. Setuppet blev designet efter vores behov, og integrationen mellem de to systemer har kørt fra dag ét,” siger Michael B Nielsen.

De seneste 20 år har TimePlan og ProLøn holdt styr på medarbejdere, vagtplaner og løn for Djurs Sommerland, som i dag har 650 medarbejdere. Michael B. Nielsen er kendt for sit engagement og hands on – tilgang til den daglige drift og personaleledelse, og i 2010 blev han kåret som Danmarks Bedste Boss af TV2s dommerpanel.

Overblik i hverdagen

“TimePlan og ProLøn optimerer vores administrationsbyrde og giver os overblik i hverdagen. Vi har én medarbejder, som laver løn til 650 medarbejdere, og vi kan lave lønbudgetter i TimePlan og sammenholde dem med de faktiske tal,” fortæller Michael B. Nielsen.

Han fremhæver, at digitaliseringen og automatiseringen af TimePlan og ProLøn gennem årene har gjort personaleadministrationen i hverdagen sikker og “ekstrem nem”.

“Vi bruger de samme vagtplanskabeloner år efter år i TimePlan og justerer dem ud fra helligdage og besøgstal. 85 % af vores medarbejdere kommer igen hver sæson, og de kan forny deres ansættelseskontrakter på få sekunder med Digital Signatur i TimePlan.”

Vagter til salg på mobilen

Når Djurs Sommerland frigiver vagtplaner, kan medarbejderne se deres vagter i TimePlans WebApp på smartphones og tablets.

“Medarbejderne kan selv sætte vagter til salg på mobilen, og de kan også byde ind på ledige vagter og sende beskeder til hinanden. Vi sparer ekstremt meget tid i administrationen, og vi kan lettere kommunikere med medarbejderne,” fortæller Michael B. Nielsen.

Han forklarer, at når en medarbejder møder ind for at tage en vagt i DrageKongen rutsjebanen, stempler de ind og ud via en TimePlan terminal i informationen. TimePlan registrerer alle timer, ligesom systemet også tager højde for overenskomster, tillæg, ferie og fravær. Hver 14. dag godkendes tidsstemplingerne af en afdelingsleder hos Djurs Sommerland, og bogholderiet foretager et sidste tjek i TimePlan, inden timerne sendes til lønkørsel i ProLøn med ganske få klik.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Seneste nyheder fra TimePlan Software

Smart måde at håndtere ferie på i TimePlan

Med den nye TimePlan main release i juni, vil du fremover kunne håndtere ferie endnu bedre. TimePlan vil nu automatisk bruge af den ferie, der først er optjent. Dette gør sig gældende for perioden september – december, hvor der er overlappende ferieår.  Sådan får du glæde af den nye feriefunktion: – Opdatér din TimePlan-løsning efter […]

Efter 10 år hos TimePlan Software: Rasmus motiveres af de stærke relationer

Rasmus Vestergaard kan i dag fejre 10-års jubilæum hos TimePlan Software A/S. Han fortæller, at gode kunde- og kollegarelationer har været en stor drivkraft gennem årene.  Rasmus Vestergaard er Seniorkonsulent hos TimePlan Software A/S. Det betyder, at han dagligt håndterer projekter, implementering af nye kunder, support og rådgivning til eksisterende kunder, intern support samt afholdelse […]

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved