TimePlan Softwares CEO, Henrik Baasch foran virksomhedens nye hovedkontor på Vandmanden 10 C i Aalborg SV.  

Hvor lang tid tager det at flytte en hel softwarevirksomhed med 35 medarbejdere? Mindre end 18 timer, hvis du spørger TimePlan Software i Aalborg, som begyndte sin flytning fra Indkildevej onsdag eftermiddag den 11. januar og allerede kl. 00.15 torsdag var klar med internet og telefoner på den nye adresse Vandmanden 10 C i Aalborg SV.

Her til morgen, torsdag den 12. januar 2017 kl. 9, var alle TimePlan Software medarbejderne oppe at køre med deres computere i de nye lokaler og klar til at betjene virksomhedens kunder i 23 lande.
– Flytningen er gået utrolig glat takket været alle medarbejderes indsats og Himmerlands Flytteforretning, fortæller TimePlan Softwares CEO, Henrik Baasch.

Stigende vækst
TimePlan Software leverer det førende softwareprodukt, TimePlan, til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration. Virksomheden har oplevet en stigende vækst de senere år samtidig med ekspansion på de europæiske markeder.
– Vi har derfor fået vokseværk og har manglet plads til den videre udvikling, fortæller CEO, Henrik Baasch.
– Vi har heldigvis fundet nye inspirerende fysiske rammer med plads og albuerum til at opfylde vores vækstambitioner og strategiplan. Nu glæder vi os til at betjene vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere her fra vores nye hovedkontor.
TimePlan Softwares nye hovedkontor er fra 2006 og opført i tidsvarende arkitektur og kvalitetsmaterialer af TL Byg A/S.
TimePlan Softwares adresse vil fremover være: TimePlan Software A/S, Vandmanden 10C, DK-9200 Aalborg SV.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved