Bent Dahl Jensen servicerer nu kunder i Italien, Holland, Belgien, Skotland, Finland og Polen fra TimePlan Software tyske selskab.

Det nye Courtyard Marriott hotel i Bruxelles er netop gået live med TimePlans online vagtplanlægning. Flere hoteller i Frankfurt, London og Oslo følger trop i løbet af foråret. TimePlan Softwares tyske selskab er i hastig vækst med workforce management på tværs af grænserne i Europa.

Det var egentlig meningen, at Bent Dahl Jensen, CEO for TimePlan Software GmbH, skulle fokusere på TimePlans kunder i Tyskland.
– Men nu tager vores kunder i det tyske selskab TimePlan med ud i Europa, så vi servicerer Italien, Holland, Belgien, Skotland, Finland og Polen, lyder det fra Bent Dahl Jensen.

Flere lande, én installation
En af grundene til, at hotelkæder som MOXY Hotels og Courtyard Marriott tager TimePlan med på tværs af landegrænserne er, at TimePlan kan sættes op til at klare vagtplanlægning, tidsregistrering og HR administration for flere lande i samme installation.
– Fra et ledelsesperspektiv kan du sidde og se lønbudgetter og timeforbrug for Courtyard Marriott i Bruxelles, selvom du sidder på et kontor i Holland, fortæller Bent Dahl Jensen.

Lignende tendenser i Sverige
TimePlans svenske forhandler, PA Kompetens, oplever lignende tendenser i Sverige. Detailvirksomheder og hoteller ønsker også at bruge TimePlan i flere nordiske lande og gerne i samme installation. Seneste eksempel herpå er planteskolen Plantagen i Norge, Sverige og Finland.
TimePlan bliver i dag benyttet i 23 lande inden for detailhandlen, hotel, restauration, forlystelse, logistik, produktion og servicesektoren. Et af programmets store styrker er, at det overholder lokale overenskomster og arbejdsmarkedsregler og hjælper virksomheder med at spare både arbejdstid og lønkroner.

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved