25 deltagere fra 13 detailvirksomheder i Danmark deltog i TimePlans årlige ERFA møde i Aalborg, heriblandt Bauhaus, Jysk, IKEA, Magasin, SILVAN og Netto.

TimePlan Softwares ældste ERFA gruppe, Detail 1, mødtes denne uge på kontoret i Aalborg til det 16. årlige ERFA møde. Bauhaus, Jysk, IKEA, Magasin, SILVAN, Netto og flere andre TimePlan kunder indenfor detail lærte om nye funktioner inden for vagtplanlægning og HR administration og kom med ønsker til fremtidige forbedringer.

Alting går stærkt i øjeblikket. Sådan er det for os alle. Det kunne Henrik Baasch, TimePlan Softwares CEO, konstatere under sin velkomst på det årlige Detail 1 ERFA gruppemøde. Han udtrykte glæde over, at 25 deltagere fra 13 forskellige detailhandelsvirksomheder var mødt op, og han fremhævede, at nu var der masser af plads til den voksende gruppe i TimePlan Softwares nye lokaler.

Ny overenskomst og Autoplan
Marianne Bækgaard Nielsen fra Dansk Erhverv præsenterede den nye butik- og funktionæroverenskomst for handel, viden og service. Ole Pedersen fra IKEA fortalte om, hvordan IKEA har benyttet automatisk vagtplanlægning (Autoplan) i TimePlan siden oktober og hvordan IKEA bruger modulet Funktioner meget, fordi deres medarbejdere kan arbejde i forskellige afdelinger under samme vagt.

TimePlan Roadmap
TimePlan Softwares Henrik B. Larsen og Lilian Jensen fortalte om henholdsvis Digital Signatur i TimePlan og TimePlans Web App til medarbejdere. Endelig rundede Finn Harsfort, TimePlans udviklingschef, af med at fremlægge TimePlans roadmap for 2017 og hvad deltagerne kan se frem til af nye funktioner og forbedringer i TimePlan.
– Alt i alt et vellykket og velbesøgt møde, konstaterede Henrik Baasch efter mødet.
I den kommende uge mødes to andre TimePlan ERFA grupper på Fyn: TimePlans ERFA gruppe Detail 2 og en anden gruppe for Transport, Forlystelser og Service (TFS).

  • Please enter a number greater than or equal to 10.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

© Copyright 1995 - 2019, TimePlan Software, All Rights Reserved