TimePlan Software A/S is looking for a talented Software Developer for our development department in Aalborg, Denmark. Please see the full job description below.

Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling, kodning, fejlfinding, fejlrettelser og teknisk support af vores eget softwareprodukt, TimePlan. TimePlan benyttes af en lang række detail- og servicevirksomheder i Danmark og udlandet til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration.

Du bliver en del af en spændende og dynamisk udviklingsafdeling, hvor mange af vores udviklere og øvrige medarbejdere har arbejdet med TimePlan i adskillige år.

Dine arbejdsområder vil være:

– Udvikling til Windows og Web backend platforme.
– Fejlfinding og fejlrettelser i eksisterende kode.
– Analyse, design, kodning, test og dokumentation.
– Teknisk program- og databasesupport.
– Andre forefaldende opgaver.

Vi forestiller os at du:

– Har erfaring med udvikling på Windows platform.
– Har kompetencer indenfor Delphi Object Pascal.
– Har kendskab til UML og databaseudvikling (gerne MS SQL server).
– Har kendskab til webservices (gerne microservices på REST/JS).
– Muligvis har kendskab til Digital Signatur og/ eller C#/.NET (ville være en fordel, men ikke et krav).
– Arbejder struktureret og selvstændigt.
– Er omhyggelig og detaljeorienteret.
– Kan overholde deadlines og har evnen til at afslutte.
– Kan bevare roen og holde hovedet koldt i pressede situationer.
– Har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet og samarbejdet med kollegaer.
– Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
– Har uddannelse indenfor softwareudvikling.

Vi tilbyder dig:

– Meningsfulde og udfordrende opgaver, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
– Mulighed for sparring med kompetente og erfarne kolleger.
– Et fantastisk kollegialt sammenhold med familievenlige, sociale arrangementer.
– En dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor du selv kan præge dine rammer.
– Fast ansættelsesforhold på fuld tid på vores hovedkontor i Aalborg SV.
– Ansættelse i et velkonsolideret softwarefirma med AAA Guldrating og mere end 20 års erfaring.

Tiltrædelse snarest.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Finn Harsfort, fha@timeplan-software.com, tlf. 40 98 16 41.

Er du interesseret i stillingen, så send straks din ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du passer ind i rollen som softwareudvikler til TimePlan. Send ansøgning med CV og relevante bilag til jobs@timeplan-software.com.

  • Get a free TimePlan presentation

© Copyright 2017, TimePlan Software, All Rights Reserved